Rødt

Vis mere

Rødt, er et værk bestående af 40 håndmalede, 3 – 5 meter høje træer, opstillet i Ravnsborg Bakker på Lolland. Værket er opstillet i 2006 i forbindelse med LandArt Lolland-Falster.
 

”Tanken bag værket var, at skabe en bevægelse henover et kuperet landskab – i form af en linje. Den starter i bunden af landskabet, bevæger sig op gennem terrænet og forbinder endelig en lille sti. Når man går i landskabet ændres det kendte udsyn markant, ledt på vej af træernes røde linje. Blikket føres gennem det bakkede landskab, som får ny bevægelighed.”

[ Rolf Nielsen, LandArt Lolland-Falster, 2006]

De malede træer trækker deres fine linje hen over bakkens bølgebevægelse. Rødt træ – interval – rødt træ…. Gentagelse og dog forandring. Mod den blå himmel rækker træerne deres nøgne, fine grene i uordnede rytmer. Synkoper i det modulerede forløb. Skulpturen sørger for ”rødt”, og det fornyede landskab lægger gavmildt ”grønt” og ”blåt” dertil.

© 2016 Sine Lewis