Livet's Kilde
Man træder ind i kirken og mødes af en strømmende rotation i våbenhusets kvadratiske
rum. I gulvets udformning udtrykkes en åbenhed som i rosens udfoldede kronblade.
Midt i rummet er solsystemet placeret med de planeter, vi kender til i dag. Herfra går
man ind i kirkerummet, og gulvet bliver til Livet’s Kilde, som strømmer hele vejen op til
døbefont og kor. Livskilden bevæger sig som en organisk, skulpturel pulseren; som en
kilde, der både har fri passage, møder modstand og inspiration. Den leder én på vej.
Jordens pladetektoniske linier giver udtryk for kontrastfulde overgange, noget uhåndgribeligt,
et fundament, der ligger dybt, er under udvikling og rækker længere end vores
daglige grænser. Man træder ind via Stillehavet, som man møder igen ved koret. Midt i
kirken mod nord ligger den europæiske plade og mod syd den afrikanske. Øst fordeler sig
mod koret og vest mod våbenhuset. Pladerne er et udtryk for en tid med et globalt fokus.
I kraft af den fysiske kontakt, er man altid en del af værket, når man oplever det. Med sin
kommen og gåen bliver den besøgende en slags budbringer.
Gennem mange lag er vi nået frem til et udtryk, som er dybt forankret i jordens skorpe.
Som den dynamiske Livet’s Kilde af terrazzo og øland kan mennesker, gennem gensidig
respekt og kontakt, formå at være opbyggende. Vi har forsøgt at spejle et uendeligt univers
og en aldeles spirende ånd i en dynamisk udfoldet fortælling, der strækker sig med
den besøgendes skridt henover gulvet.
I samarbejde med Till Junkel
