Broen

Broen i Borre. Værket er opstillet i 2010, i forbindelse med kunstfestivallen Tumult, en kunstfestival i Kommunerne Vordingborg og Guldborgsund.

 

Igennem mange år har man i Borre, på Møn, kunnet følge reparationer af huse, der sætter sig. Det giver en fornemmelse af, at visse huse synker. På nogle facader ses det tydligt, at undergrunden er en daglig medspiller for Borres indbyggere. Med afsæt i dette gadebillede og Borre Sømose – et omfattende tørlagt landområde – er ”Broen” blevet konstrueret. Broen er er delt op i sektioner opbygget som pontoner og platforme. Bølgestrøg, strøm, vuggen, høj og lavvande inspirerer broens form og konstruktion. I sammenspil med  områdets natur og dynamik skaber Broen en fortællende, spørgende og undersøgende bevægelse gennem landskabet.

 

(Uddrag fra interview ved Frederikke Hansen Møn 2014. Læs resten af interviewet her.)
”Hvis man forlader noget, lad os sige en kultur, og bosætter sig i en anden, så er det måske for at lukke et kapitel og starte på noget nyt. Men man konfronteres ekstremt meget med det, man forlader. Det kan man sige, at ”Broen” også synliggør. Den har noget fortidigt, noget nutidigt, og noget fremtidigt med sig.”

 

Vis mere

© 2016 Sine Lewis