Naturlidenskablige Feltstudier
Naturlidenskabelige Feltstudier (2010) er et kollektivt kunstværk, der omhandler fugles trækruter og adfærd. Den multidisciplinære installation omfatter lyd, skulptur, video og forskellige undersøgelser af display, der udforsker og udfordrer det traditionelle naturhistoriske udstillingsdesign. Arbejdet er lanceret på Geocenter Møns Klint som en stedsspecifik hyldest til den store bestand af vilde fugle ved klinten og åbnede samtidig med en udstilling af ornitologiske tegninger af Niels Peter Andreasen. Alle undersøgelser er blevet udført med en lidenskabelig tilgang og baseret på mennesket som målestok, mens der er blevet arbejdet ud fra kategorierne ‘æd’, ‘træk’ og ‘formér’.
Udstillingen indbefatter en omfattende intervention i facaden på det historiske hotel på Møns Klint, der er blevet omdannet til en gigantisk redekasse. Mindre redekasser omgiver den store redekasse og indeholder videoværker. I nærheden er en serie af små skulpturer og fundne objekter udstillet i to omdannede feltvogne; det naturhistoriske udstillingsdesigns sprog bliver forflyttet til forunderlige og anderledes rammer. Denne legende interaktion med Geocentret strækker sig ind i museumsbutikken, hvor tre små publikationer lavet som en del af Naturlidenskabelige Feltstudier er til salg (‘æd’, ‘træk’ og ‘formér.’) Endelig sælger butikken en Mejsekugleis produceret i samarbejde med Møn is.
Kollektivet består af kunstnerne Kristina Ask, Thomas Gunnar Bagge, Frederikke Hansen, Christian Hillesø, Till Junkel, Line Skywalker Karlström, Sine Lewis, Mia Sloth Møller og Sara Skaaning.
Projektet er støttet af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg, Vordingborg
Kommunes Billedkunstråd og Kulturudvalg, Friluftsrådet (Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet) og Nordea-Fonden.